ENDELIG SKINNER SOLEN!
Nu har vi haft to uger med blæst, regn, sne (!), kulde, mørke og lort og det har været forfærdeligt! Scotland Herald siger, at det er det værste vejr, det har været den her vinter, og så kom det endda om foråret. Hvad bilder gud sig ind!
Bare solen havde tittet lidt frem mens Mads og Lene var her, for de nåede da at opleve Glasgow i silende regn og nada mas. Det var så forfærdeligt, og det er bare ikke lige så sjovt, når man ikke kan gå ud uden at være pakket godt ind i alt hvad man ejer. Det var bidende koldt og vildt blæsende fra de kom til de gik, men trods det holdt de humøret højt og havde, tror jeg, en dejlig tid i Glaas. Jeg synes i hvert fald, det var dejligt, de var her. Det gav mig lidt tiltrængt gå-på-mod og tog broden af en ellers lidt nederen tid.
Jeg tror, det var en blanding af det dårlige vejr og dårligt humør, der gjorde at jeg ikke rigtig følte der var nogen grund til at blive her. Altså, jeg bryder mig ikke og jobbet og selvom familien er sød og rar er det jo ikke som at have mor og far her. Og så er der det med vennerne som bare irriterer mig. Jeg synes, det er skide svært at være uden mine venner, og jeg savner at kunne komme let rundt, lave hurtige planer og se folk uden at det skal være imponerende og fantastisk.
Det er skide ærgerligt, at jeg har det sådan, for jeg ELSKER det her land og selvfølgelig også Glaas. Helt vildt.
Men bare jeg lavede noget andet og naturligt mødte mennesker.

I går aftes var jeg så endelig til en 'social' som er de her gruppe-møder der er organiseret af CitySocialising som jeg har været medlem af siden januar, jeg har bare ikke rigtig brugt det, fordi jeg synes det er mega underligt at man skal finde venner på den måde. Men det skal jeg jo. Og det var rigtig fedt! Vi mødtes på Bier Halle, mega svedigt sted, som er en øl-bar (sjovt nok) og pizza bar. Man kan dog også få currywürst, hvis man skulle have lyst til det. Det havde jeg så ikke lige. Men vi var vel en 10 stykker og det var rigtig hyggeligt. De var smadder søde og cool og slet ikke nørdede og underlige som jeg havde forventet. Så det var great. Og så tog nogle af os videre på min yndligs irske pub, som Mads og Lene også fik set indersiden af, og mødte en masse candiske piger som vi tog med hen på the Buff Club hvor jeg også var forleden. Og det var bare en mega fed aften med sjov og spas og nye mennesker. Det er jeg selv lidt stolt over at jeg gjorde.

Jeg tror en af de ting der gjorde, at jeg kom ud af mit lille sorte hul var (foruden Mads og Lene, som virkelig var gode) var en snak med min far, hvor han sagde at jeg bare skulle slappe af og gøre det jeg havde lyst til og ikke alt det andet. Og det var rart at høre, at det er okay, at man ikke hver dag oplever, oplever, oplever men at man faktisk også bare kan være lidt en gang i mellem. Så thank you, daddy!

Nu er jeg off til the Burrell Collection med en dundrende hovedpine!