Onsdag var jo St. Patrick's Day, så jeg tog ude og spise på en pub, bare for at se hvordan byen ser ud i grøn og guld. Den viste sig at være MEGET grøn og guld!
Jeg havde købt et blad, som jeg sad og læste, men det var sku lidt ensomt og ærligt talt ikke særlig spændende at sidde der, og jeg var lige ved at gå da en ældre kvinde bad mig, nej tvang mig, til at komme over og sidde med hende mens hun spiste. Jeg prøvede at sige ellers tak du, men det ville hun ikke have noget af. Såå jeg satte mig over, og måtte høre om alting. Hun var et af de mennesker, der selv mener, de har knækket koden og forstår hele verden, men som i virkeligheden kun ser tingene fra en ene side og ikke vil åbne øjnene. Hun mente fx. at Skotland vil blive selvstændigt inden for de næste 3-5 år. Jeg fortalte hende ikke, at hovedparten af skotterne ikke vil skilles fra England. Og alle hendes sætninger, mens hun smaskede sin bøf og fritter, startede med: 'And I'll tell you one thing, Anna. I'll tell you... So I sais, I sais...' Og sådan fortsatte det, så jeg bundede min cider og gik min vej. Øv øv øv - Dum, underlig aften.

Jeg er vågnet op med et hvidt kryds på håndledet.
I går aftes, fredag, var jeg til middag hos Edinburghske Jack og nordiske Kirsty, og det var bare rigtig fedt! Deres nye flat mate, Diego fra Spanien, lavede middag til os, irske Miriam, Diegos fætter, hans franske ven og hans iranske ven. Det var skide hyggeligt, og vi drak og vi lo og vi spassede. Så tog vi til Old Skool aften på The Buff Club, som er en club inde i byen. http://www.list.co.uk/event/174141-old-skool/
Jeg havde aldrig været der før, men det var sindssygt fedt, med bourgogne-røde, velvet vægge og stor chandeliers i loftet, og så spillede de kun gamle 'old skool' sange, som man kunne synge med på og vrikke måsen til. Bare jeg kunne huske, hvad det var for sange... Men lovely aften!

I dag spiller Skotland mod et eller andet hold (måske England?, who cares) i rugby og jeg havde egentlig tænkt mig at tage på pub med Jack og Miriam og en masse af deres venner og se den, men jeg tror sku, jeg bliver hjemme under dynen :)

I morgen skal jeg ud og vandre med Kate. Jeg ved ikke hvor, og jeg tvivler på, det faktisk bliver gjort og ikke byttet ud mod en kop kaffe, men det er i hvert fald planen.

Mandag er det salsa og tirsdag måske comedy (det har jeg nemlig ikke fået gjort endnu!) og så må vi se hvad det ellers bliver til.

Og så kommer Mads og Lene, min fætter og hans kæreste, på fredag og det bliver så sjovt at se dem og især se dem her. Helt underligt, at der pludselig er nogen fra Danmark, der har set hvor jeg bor og mødt skotter :)

Og så er jeg sku begyndt at træne til at løbe UK's største 10k kvindeløb, den 9. maj, for brystcancer. Eller ikke FOR brystcancer, men I ved hvad jeg mener!

Det er bare så underligt, at jeg er begyndt på det, for jeg har sku altid hadet at løbe, men lige pludselig er det bare blevet det fedeste i verden, og jeg går virkelig op i det.
http://www.runglasgow.org/10k-2010/index.php
Jeg følger et træningsprogram på 12 uger (jeg har kun 8, så jeg er let og elegant sprunget de første 4 over) som fortæller hvor langt tid jeg skal løbe, og ikke hvor langt. Og det synes jeg er skønt, for så ved jeg, at når jeg har løbet i 2 minutter er jeg færdig for i dag og kan være ligeglad med hvor langt. - Meeeeen jeg skal jo ende med at løbe 10, helst ik? Det ville sku være pinligt, at løbe 5 og så bare smutte ud forbi afskærmningen. Det undgår vi lige ik! Men hastigheden er ligemeget - bare jeg gennemfører :)
I går løb jeg 30 minutter, og det var bare så fedt. Jeg føler mig meget friskere, lettere og mere energiseret (bum bum)!
Hep lidt på mig en gang i mellem, så jeg ikke glemmer, at I synes det er en gliiiiimrende idé (for det gør I!)